Hvem er Slomo?

Først og fremmest: Slomo kommer fra udtrykket slowmotion, der stammer fra videoproduktion og beskriver afspilning af en videooptagelse i langsomt tempo. Det udtales i øvrigt /ˈslouˈmou/.

Slomo er et kreativt bureau i Midtjylland og er skabt som et modsvar til en marketingverden, der alt for ofte jagter kvantitet frem for kvalitet. I dag handler det ofte om at få tingene gjort hurtigt og billigt, men på bekostning af det, der virkelig betyder noget. Jeg tror på, at god markedsføring ikke bare handler om at fange opmærksomhed, men om at fortjene den. Og det gør man kun med gennemarbejdet og relevant indhold, der viser, at man tager både sin virksomhed og sin målgruppe seriøst.

Med en baggrund som journalist og mere end 8 års erfaring i markedsføring har jeg set, hvordan en grundig, kreativ indsats kan gøre en verden til forskel. Jeg har arbejdet både som specialist inden for foto, video og tekst og senere som ansvarlig for hele markedsføringspaletten. Det har givet mig en særlig forståelse for, hvordan kvalitet i både tanke og udførelse kan løfte en virksomhed – og dens omdømme.

Basen er i Silkeborg i Midtjylland, men hold dig ikke tilbage fra at kontakte mig, hvis du ikke holder til i mit umiddelbare nærområde.

Slomo handler om at give dig tid til at gøre det ordentligt. At skabe markedsføring, der matcher ambitionerne for din virksomhed og sender et klart signal om, at du ikke går på kompromis med kvaliteten. Det er seriøst arbejde med et glimt i øjet. For når alt kommer til alt, skal markedsføring ikke bare larme, men give genklang.

Det er tid til at sætte et aftryk med dybde.

Anders Christensen